3. oktober 2024

Mogens Jensen (S): Vil styrke aftenskolerne i ny kulturpolitisk vision

Aftenskoleområdet bør indgå i regeringens nye, samlede kulturpolitik med en analyse af området, en vision, nogle pejlemærker og de nødvendige tilretninger i folkeoplysningsloven, mener kultur- og idrætsordfører Mogens Jensen (S).

Af Jonna Toft, journalist

”Vi bør støtte mere op om aftenskolerne. Når folk uddanner sig og bliver klogere og dygtigere til noget, er det en gevinst både for den enkelte og for samfundet. Det er synd, at aftenskolerne ikke har større udbredelse og ikke er mere synlige, end vi ser i dag,” mener Mogens Jensen (S).

Som næstformand i Socialdemokratiet, kultur-, medie- og idrætsordfører og medlem af regeringens Finansudvalg og Kulturudvalg er Mogens Jensen en af de politikere, der har mere end et par ord at skulle have sagt, når det handler om at skabe nye muligheder for at udvikle folkeoplysningen.

Han er klar over, at aftenskolerne lider under evigt faldende tilskud og en lovgivning, der i detaljer regulerer, hvad aftenskolerne må bruge deres penge til, og som på nogle områder ikke længere er tidssvarende.

Nu peger han på, at aftenskoleområdet bør tænkes ind i den nye, samlede kulturpolitik, som regeringen vil gennemføre, og som er beskrevet i regeringsgrundlaget:

”Vi har brug for en samlet kulturpolitik, der peger mange år frem, og som et bredt politisk flertal står bag, så den også kan overtages af den næste regering,” siger han.

”I den proces vil vi både arbejde på en overordnet vision for kulturen, men også samarbejde med de enkelte brancher eller sektorer om netop deres område. Der skal udarbejdes en vision og nogle pejlemærker for hver sektor, og derefter vil vi se på, hvilken lovgivning, der skal rettes til, for at visionerne kan føres ud i livet,” forklarer han.

”Vi har været igennem museumsområdet og deres tilskudsordninger, og der er nu et ønske om en scenekunstreform. Det er oplagt, at vi også får folkeoplysningen ind på listen,” påpeger han.

Oplever du, at der er en åbenhed i regeringen for at ændre på folkeoplysningsloven?

”Ja, det mener jeg, der er. Spørgsmålet er, hvornår det kommer på prioriteringslisten. Men vi har sagt, at vi vil gøre op med gammel lovgivning.”

Onlineforløb uden tilskud

Folkeoplysningsloven udstikker rammerne for bl.a. tilskud til aftenskoler, og på dét område er de grundlæggende rammer og vilkår ikke blevet ændret i årtier. Selv om loven er en rammelov, der overordnet set stiller kommunerne fri til at støtte folkeoplysningsområdet næsten som de vil, så er tilskud til netop voksenundervisning reguleret i detaljer. Det er et stort ønske fra aftenskoleområdet, at der bliver større frihed og fleksibilitet i tilskudsmodellerne.

På flere områder har udviklingen overhalet folkeoplysningsloven: F.eks. kan aftenskoler ikke tilbyde undervisningsforløb, der foregår 100 pct. online, og få tilskud til det. Der skal være et fysisk fremmøde.

Men hvis 15 old-entusiaster fra hele landet gerne vil fordybe sig i sanskrit sammen, giver det måske mening at samle dem på ét onlinehold med en dygtig underviser, så de kan have gavn og glæde af at møde andre med samme nicheinteresse. Og det er vanskeligt at argumentere for, at sanskrit er en mindre ’folkeoplysende’ aktivitet end yoga eller fransk.

Regulering for regionale aftenskoler mangler

Loven er også utidssvarende, når det handler om kommunale tilskud til de meget store aftenskoler, der tilbyder undervisning i en lang række kommuner. Det kunne være AOF’s regionale centre, der tilbyder aftenskolehold i op til 28 kommuner hver, eller FOF København/Nordsjælland, der tilbyder aktiviteter i 16 kommuner i hovedstadsområdet - en anselige del af landets befolkning. Der findes også en lang række andre meget store aftenskoler.

Men folkeoplysningsloven regulerer kun tilskud til aftenskoler, der er hjemmehørende i kommunen – og det er ikke defineret, hvad ’hjemmehørende’ egentlig betyder. Loven er altså fra en tid, hvor man gik ud fra, at en aftenskole holdt sig inden for kommunegrænsen.

Det gør aftenskolerne ikke, tvært imod giver det god mening at effektivisere og slå sig sammen, når økonomien er stram. De seneste 30 år er antallet af aftenskoler da også væsentligt reduceret: Fra 2.645 aftenskoler i 1996 til 1.080 i 2017, ifølge Videncenter for Folkeoplysning. Aktivitetsniveauet er faldet, men ikke tilsvarende.

Med hensyn til kommunale tilskud finder de store aftenskoler og de enkelte kommuner ud af det – aktiviteterne gøres op, og der laves tilskudsregnskaber.

Men det er uklart, hvem der skal føre tilsyn med sådan en stor aftenskole – er det alle 28 kommuners opgave? Hvis en aftenskole ikke bruger pengene til det, de er givet til, hvem skal så gribe ind? Og hvad sker der, hvis en aftenskole går konkurs, mens den får tilskud fra måske 28 kommuner?

”For mig at se er det nødvendigt med en revision af folkeoplysningsloven,” siger Mogens Jensen.

”Første skridt er en analyse, der sætter fokus på aftenskolernes situation. Den skal branchen selv tage initiativ til og sætte i gang, og så kan vi politikere bruge den i det videre arbejde. Jeg ved, at der ligger en del materiale i forvejen, så der er noget at bygge på,” fortsætter han.

Dyrt at gå på aftenskole

De seneste godt tyve år er tilskud til aftenskolerne reduceret væsentligt: Siden 2003 har kommunerne fjernet over halvdelen af tilskuddet. Det betyder, at skolerne må hæve prisen for deres undervisning. Dermed bliver det i høj grad de velbjærgede, der har mulighed for at gå på aftenskole, det grå guld.

Folkeoplysningsloven har ikke en bundgrænse for, hvor lidt kommunerne må give i tilskud, men kun en maksimumgrænse: Kommunerne må som udgangspunkt maksimalt støtte med op til en tredjedel af udgifterne til lærer- og lederlønninger.

Der er store variationer på tværs af kommuner, når det gælder tilskuddet til aftenskoleundervisning pr. indbygger. Aftenskoleområdet får 6 kr. i tilskud pr. indbygger i de kommuner, hvor tilskuddet er lavest, mens det får 162 kr. pr. indbygger i den kommune, hvor tilskuddet er højst, viser Videncenter for Folkeoplysnings undersøgelse af folkeoplysningen i kommunerne (2021). Tilskuddet er i øvrigt betydeligt større i bykommuner end i yderkommuner.

Samtidig kan aftenskolerne aldrig vide sig sikre på, hvor meget de egentlig vil modtage i tilskud. Den pulje, deres kommune sætter af, deles med de andre aftenskoler i kommunen, og hvis nogle skoler sætter nye tiltag i gang, eller nye skoler opstår, er der færre midler til de andre.

Så deltagerbetalingen er steget, og udbuddet af fag er faldet. Det koster f.eks. 1.015 kr at gå til keramik 5 gange, i alt 15 lektioner, hos FOF Aarhus. Eller 1.400 kr for at gå til ’Madlavning for mænd’ 8 gange, i alt 24 lektioner, hos Paarup Aftenskole.

Ønsker et minimumtilskud

Det er et stort ønske fra aftenskoleområdet, at der indføres en tilskudsbund til folkeoplysende voksenundervisning på minimum 50 pct. af udgifterne til lærer- og lederlønninger, fremfor den nuværende tilskudsbrøk på maksimum en tredjedel.

Men dét kan Mogens Jensen ikke love:

”Det har vi ikke taget politisk stilling til. Vi må se på det i en samlet analyse af økonomien for hele området. Ofte er det vanskeligt at skabe politisk enighed om at tilføre nye ressourcer til et område, hvorimod et ønske om, at de eksisterende midler på området kan bruges mere fleksibelt, nok har lettere ved at glide igennem,” vurderer han.

”Jeg har ikke en forkromet plan. Men jeg vil gerne være med til at gøre en indsats for området, for jeg mener, der er et potentiale i aftenskolerne, og det skal vi være med til at forløse.”

* FAKTA: DFS’ forslag til ændringer i folkeoplysningsloven *

Dansk Folkeoplysnings Samråd foreslog tilbage i 2021 efter et forløb med de landsdækkende oplysningsforbund, at lovgivningen ændres på en række punkter, blandt andet:

Det skal være billigere at gå til folkeoplysning. Konkret peger man på, at der skal indføres en tilskudsbund, i stedet for at der – som nu- er et maksimum for, hvor meget kommuner må støtte aftenskoleområdet med.
Der skal skabes større frihed og fleksibilitet i tilskudsmodellerne ved at fjerne de krav, der begrænser de folkeoplysende foreningers frie anvendelse af deres tilskud.
Folkeoplysningens adgang til egnede lokaler skal forbedres og sikres, blandt andet ved at der etableres flere moderne mødesteder, og ved at vilkårene for, hvad der forstås som ’et egnet lokale’ på aftenskoleområdet sidestilles med vilkårene på foreningsområdet. Desuden skal støtte til foreningers egne lokaler opprioriteres.
Der skal oprettes en pulje til udvikling af nye formater i folkeoplysningen.

Samlet set foreslår DFS en forenkling af reglerne, så området sættes fri til i større grad at tilpasse sig udviklingen og de måder, vi mødes på nu.

Læs om DFS’ forslag til forbedring af folkeoplysningsloven på DFS’ hjemmeside, ’En fri og fleksibel folkeoplysning’.