VI SØGER NY SEKRETARIATSCHEF

Da vores nuværende sekretariatschef har fået nyt job, søger vi en engageret og kvalificeret afløser. Se jobsopslaget her.

Fritid & Samfunds medlemsblad december 2022 

Blad nr. 1 omhandler blandt andet bureukrati og bankbesvær.  

Medlemsbladet er distribueret til foreningens medlemmer. Kontakt sekretariatet, hvis du vil høre mere om muligheden for at modtage bladet.  

Fritid&Samfunds medlemsblade december 2021 / januar 2022

Medlemsbladet er distribueret til foreningens medlemmer. Kontakt sekretariatet, hvis du vil høre mere om muligheden for at modtage bladet.  

Ensomhed blandt unge -
Der er brug for flere inkluderende fællesskaber!

En undersøgelsen foretaget af Center For Ungdomsstudier viser, de unge nu er den aldersgruppe, der føler sig mest ensomme.
Hver femte af de unge er sjældent eller aldrig sammen med andre, efter de har været i skole og deltaget i fritidstilbud. En af forklaringerne herpå er, at de sociale medier og gaming har ændret de sociale omgangsformer blandt unge i retning af, at de er mindre fysisk sammen end tidligere. 
Samtidig er der sket det, at hvor det tidligere primært var piger, der følte sig ensomme, så begynder drengene nu også at få ensomhedsproblemer. Det gør de, fordi det kan være svært at afkode de nye måde at være sammen på, hvor det kræves, at man bliver inviteret samtidig med, at fællesskaberne også er blevet mere løse end tidligere.

Undersøgelsen bekræfter dermed den alarmerende tendens i retning af, at flere og flere danskere begynder at føle sig ensomme, hvad der er et stort samfundsmæssigt problem, fordi ensomhed og dårlig trivsel også medfører sårbarhed i forhold til psykiske lidelser m.v. Problemet forstærkes desuden af, at det samtidig er meget tabubelagt. Mange skammer sig over at være ensomme og har svært ved at stå frem og bede om hjælp.

En af måderne at forebygge ensomhed på er at arbejde på at gøre fællesskaberne i det frivillige foreningsliv så stærke og inkluderende som muligt, så det bliver lettere for de unge, at få nye venner de er trygge ved, og har tillid til.

Det er vores erfaringer, at der kan gøres meget mere for at udvikle inkluderende og forpligtende fællesskaber i det frie foreningsliv og i de øvrige folkeoplysende aktiviteter. Det kræver kun:

• At der er de nødvendige rammer til, at deltagerne kan mødes efter aktiviteten. 
• At foreningerne har fokus på vigtigheden af at få udviklet en fællesskabsfølelse og tillid blandt deltagerne på de forskellige hold.
• At trænere/instruktører/undervisere har fokus på at skabe et fællesskab både i forbindelse med selve aktiviteten og efter den er afsluttet, hvor deltagerne lærer hinanden rigtig godt at kende.

Det kræver måske lidt ekstra arbejde, men ikke meget i forhold til den værdi, det kan have.

Kai M. Raun/konstitueret formand
Steffen Hartje/sekretariatsleder 

Undersøgelse foretaget af Fritid&Samfund tegner et dystert billede af aftenskolen.

Fritid&Samfund har undersøgt aftenskolernes situation med udgangspunkt i de kommunale folkeoplysningspolitikker. Undersøgelsen, der blev offenliggjort den 29/1 2016, viser at aftenskolerne står overfor nogle store udfordringer. 

Ansvarlig for undersøgelsen er sekretariatsleder i Fritid&Samfund Steffen Hartje. Den har fået støtte af Kulturministeriet puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Download undersøgelsen her

Undersøgelsen af de kommunale folkeoplysningspolitikker

Sekreatriatschef Steffen Hartje, Fritid & Samfund har undersøgt de kommunale folkeoplysningspolitikker, deres indhold, §35.2 udvalget, synlighed, målsætninger, handleplaner m.v.Undersøglsen indeholder resultater for de samlede besvarelser og de enkelte hovedområder og kan hentes her

Yderligere info om politik-undersøgelsen kontakt sekretariatet.

Fritid & Samfund har undersøgt kommunernes brug af 25-års reglen

Fritid & Samfund har for DGI lavet en undersøgelse af kommunernes brug af 25-års reglen i forhold til lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven, jf. § 25, stk. 1. Undersøgelsen viser, at det er relativt få kommuner, der ikke benytter sig af reglen. Der er tale om i alt 8 kommuner ud af landets 98 kommuner. Desuden er der enkelte kommuner, der ikke bruger 25-års reglen på enkelte områder, f.eks. idrætsområdet. Hent notatet her

For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt Fritid & Samfunds sekretariatsleder Steffen Hartje, tlf. 61 51 85 50