Hjørring: Mere udvikling for pengene
Hjørring Kommunes Fritidsområde er i gang med at ændre sig fra blot at uddele tilskud til selv at være en aktiv spiller, der sætter initiativer i gang og inviterer foreningerne til samarbejde. Omlægningen lykkes med små skridt og god dialog.
Af Jonna Toft, journalist
Hvordan går man fra at være en tilskudskommune til at blive en aktiv spiller, der tager initiativer og sætter ny udvikling i gang?
Den proces arbejder man med på Fritidsområdet i Hjørring Kommune. Siden en ny fritids- og folkeoplysningspolitik i 2019 satte ord på, at kommunen skulle opleves som ’attraktiv, relevant og moderne’, har fritids- og folkeoplysningsudvalget arbejdet med, hvad dét betyder i praksis.
”Målet har ikke været at spare penge, men der er heller ikke tilført nye midler. Pengene skal bare bruges anderledes,” fortæller faglig koordinator for Fritidsområdet Mads Søndergaard Thomsen.
I første omgang ville fritids- og folkeoplysningsudvalget lægge alle tilskud om på én gang, altså både lokale-, aktivitets-, kursus- og kørselstilskud. Men konsekvenserne blev for uoverskuelige for både forvaltning, politikere og foreninger, og det måtte droppes. Derfor valgte man i stedet at modernisere tilskudsordningerne bid for bid. Først kørselstilskud. Siden aktivitets- og kursustilskud. Og engang i fremtiden bliver den mest udfordrende del, lokaletilskud, måske også lagt om, hvis Fritids- og Folkeoplysningsudvalget vil det.
Fra kørselstilskud til målrettede indsatser
Første ændring handlede om kørselstilskud – kommunen gav tidligere ca. 600.000 kr. årligt i støtte til kørsel til stævner mv. I 2021 blev puljen til kørsel beskåret med 150.000 kr. og dette beløb blev årligt afsat til mere målrettede indsatser, forklarer Mads Søndergaard Thomsen.
”Det betød, at vi kunne tage initiativ til tre satsninger i samarbejde med foreninger: En stærkere brobygning mellem skole og forening, at få flere unge ind i fællesskaber og at få flere aktive seniorer,” forklarer han. Indsatserne kørte i perioden 2021-2022.
I efteråret 2022 skulle fritids- og folkeoplysningsudvalget igen vælge nye målrettede indsatser for perioden 2023-2024 med en økonomisk ramme på 170.000 kr. pr. år.
Beløbet danner grobund for tre nye indsatser:
- Et foreningsværksted med ekstra fokus på frivillige ressourcer,
- bedre brobygning mellem daginstitution og forening, og
- et samarbejde med DGI Nordjylland om at få flere unge kvinder ind i foreningsfællesskaber. Begge parter har lagt 100.000 kr i satsningen, der betyder, at seks foreninger kan få 25.000 kr hver samt gode råd og vejledning om, hvordan de kan tiltrække flere unge kvinder. Målet er at få 100 unge kvinder mere ind i de seks foreninger.
”Vi vil gerne hjælpe foreninger i gang med fx at få kontakt til nye målgrupper, frem for at vente på, at de selv kommer i gang. Vi er gået fra at være reaktive til at være proaktive,” siger Mads Søndergaard Thomsen og tilføjer, at i Fritidsområdet vil man gerne opleves som en attraktiv samarbejdspartner for foreningerne, ikke bare som en kontrolinstans.
”Min oplevelse er, at foreningsfolkene synes, det er skønt, når vi ringer. Vi er kommet til at kende mange flere frivillige fra foreningerne – ikke kun de stærke ildsjæle, der kommer til os med store projekter, men også de mere almindelige frivillige, der godt vil være med til at lave et enkelt skoleforløb i en forening eller prøve at få flere piger ind på deres hold. Vi har fået en bredere vifte af gode relationer, og det får mange ting til at glide lettere,” fortæller han.
Aktivitetstilskud prioriteres anderledes
Det er ikke kun kørselstilskud, der er ændret. Nu giver Hjørring Kommune også aktivitetstilskud til foreningerne efter nye kriterier.
Tidligere prioriterede kriterierne holdidræt: Hver deltager under 25 år udløste i holdidræt 422 kr, i individuel idræt 306 kr, i andre aktiviteter 199 kr – og ikke-godkendte aktiviteter udløste 0 kr. Argumentet for den gamle prioritering var, at det var dyrere at arrangere holdidræt, men det har forvaltningen haft svært ved at finde et faglig belæg for.
”Vi hørte ofte fra gymnastik, svømning og badminton, der fik tilskud som ’individuel idræt’, at al deres aktivitet blev udført på hold. Så de kunne ikke rigtig se, hvorfor de skulle have mindre end fx fodbold og håndbold. Fritids- og folkeoplysningsudvalget blev sat i en svær situation, når de skulle vurdere aktiviteterne: Fx blev esport vurderet til at være ’andre aktiviteter’, men esport er anerkendt af DIF og DGI som idræt,” fortæller Mads Søndergaard Thomsen.
Efter dialogmøder og et stormøde med 100 foreningsrepræsentanter er tilskudsordningen nu ændret til, at man udelukkende ser på deltagernes alder, ikke på aktiviteten. Deltagere på 0-6 år udløser 250 kr. i tilskud til foreningen, og deltagere på 7-24 år udløser 375 kr. Dette indfases de kommende år.
”I den nye ordning anerkender vi, at det er godt, at børn og unge er medlem i et fritidsfællesskab uanset aktivitetstype. Alle godkendte foreninger kan søge,” forklarer Mads Søndergaard Thomsen.
Hjørring Kommunes tilskudsmodel er formentlig ikke unik. Der er 98 forskellige måder at give aktivitetstilskud på herhjemme, fordi folkeoplysningsloven lader det være op til den enkelte kommune at udstikke tilskudsprincipperne. Andre kommuner kan have lignende principper for aktivitetstilskud – eller helt andre principper.
Enkelt og til at forstå
Den tidligere tilskudsordning har ofte været genstand for diskussioner i Hjørring Kommune. Men hvordan ændrer man på noget, der kan udgøre det økonomiske fundament for nogle foreninger?
Omlægningen af aktivitetstilskud betyder, at nogle foreninger mister op til ca. 50.000 kr årligt. Det gælder især fodboldklubber og andre holdsportsklubber.
”Holdsportsklubberne synes, det er træls. Men vores foreningsrepræsentanter i Fritids- og Folkeoplysningsudvalget nikkede til den nye model, fordi den lever op til de principper, som udvalget mente var de væsentligste: Enkelt, letforståeligt og inddragende,” siger Mads Søndergaard Thomsen.
Ud over aktivitetstilskud, der udgør cirka 4,8 mio. kr. for kommunen årligt, er der også ændret på kursustilskud, som udgør 0,7 mio. kr. Kursustilskud var tidligere bundet op på aktivitetstilskuddet: Foreningen kunne få 15 pct. af aktivitetstilskuddet til kurser. Det betød, at foreninger med mange børn og unge, og særligt inden for holdsport, fik langt det meste af puljen.
Nu kan foreningerne få 75 pct. af kursusudgifterne dækket op til en ramme på 10.000 kr. pr. person pr. kursus. Alle godkendte foreninger kan søge kursustilskud – også dem, der ikke har et børne- og ungearbejde.
”Nu anerkender vi, at der også er brug for dygtige instruktører og trænere i de foreninger, som gør en indsats for voksne og seniorer,” påpeger Mads Søndergaard Thomsen.
Kun lokaletilskud er der indtil videre ikke ændret på. Lokaletilskud er det økonomisk tungeste og formentlig også det vanskeligste område at indføre ændringer på, tilføjer han:
”Fritids- og Folkeoplysningsudvalget har initiativretten. Vores erfaring er, at med små skridt og en løbende dialog med foreningerne er der gode muligheder for at komme godt i mål.”
- - - - -
FAKTA: Tilskud er vidt forskellige fra kommune til kommune
Tilskud til foreninger gives på 98 forskellige måder herhjemme, fordi folkeoplysningsloven lader det være op til den enkelte kommune at udstikke tilskudsprincipperne.
Loven siger blot, at der skal gives aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, men hvad der ligger i ordet ’aktiviteter’, fastsættes lokalt, og der er heller ikke fastlagt en sats, som kommunen skal leve op til. Dermed er det vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget foreninger modtager i tilskud.
Hjørring Kommunes tilskudsmodel, som vi beskriver her, er formentlig ikke unik.
Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd