Data giver bedre fordeling af haller
I Skanderborg Kommune fordeler man nu haltider efter data om foreningernes medlemstal. Det giver gennemsigtighed, en mere fair fordeling og bedre udnyttelse.
Af Jonna Toft, journalist
Øget brug af data, også på fritidsområdet, er en klar tendens i rigtig mange kommuner. I Skanderborg Kommune er man begyndt at bruge forskellige former for data til fordelingen af haltider.
”Nu lægger vi foreningernes medlemstal offentligt frem, og det har ført til nogle mere stille halfordelingsmøder. I foreningerne er ingen uenige i, at børnehold skal have førsteret til de bedste tider,” siger udviklingskonsulent Marlene Bjerre fra Skanderborg Kommune. På Idrætsmødet i Aalborg gav hun et indblik i kommunens brug af data i den offentlige forvaltning.
I Skanderborg Kommune har man revideret retningslinjerne for anvisning af lokaler med det mål at skabe bedre udnyttelse af faciliteterne, at skabe mere sammenhæng mellem politik og praksis og at retningslinjerne passer til virkeligheden. De gamle var nemlig uaktuelle på en række punkter.
Derfor gik fritidsafdelingen i gang med at skabe overblik og bruge data om foreningernes medlemstal. Især hallerne i Ry og Skanderborg er under pres, men i enkelte mindre landsbyer er der ikke mangel på halkapacitet. Borgerne er dog ikke meget for at flytte sig fra en by til en anden for at bruge hallen, fortæller Marlene Bjerre, der godt kan forstå foreningernes dilemma:
”Vi må have respekt for, at en forenings identitet kan være fast forankret omkring en enkelt facilitet,” siger hun.
Børnehold har førsteret til de gode timer
Fritidsafdelingen startede med at inddele kommunen i fire zoner og få overblik over kapaciteten i hver zone.
”Hvilke faciliteter har vi? Og hvilke foreninger bruger dem? Her var det vores egne data, der skulle bringes i spil - altså de medlemstal, foreningerne indberetter til os, og de bookinger, vi har fra tidligere år,” fortæller Marlene Bjerre.
”Vores byråd har besluttet, at børneaktiviteter har førsteret til haltider i tidsrummet kl. 16-20. Voksentimer ligger ud over. Så vi opdelte medlemstallene i børn og unge under 18 år og voksne over 18 år.”
Målet var at regne ud, hvor meget haltid hver enkelt forening har krav på til henholdsvis børn og voksne i forhold til deres medlemstal i den specifikke idrætsgren.
Omregningsfaktor i spil
Forskellige slags idræt fylder ikke lige meget i en facilitet. Badmintonspillere kan hurtigt fylde en hal, fordi spillet er pladskrævende, mens gymnastik kan have mange flere gymnaster i gang samtidig.
Derfor har Skanderborg Kommune gennem flere år brugt en omregningsfaktor. Den kan blandt andet sikre, at der gives mere tid i haller og sale til foreninger med indendørs idræt frem for til foreninger med udendørs idræt, f.eks. fodbold. Omregningsfaktoren er dog blevet tilpasset, da idrætsbilledet har ændret sig, blandt andet er gymnastikken rykket ind i hallerne.
”Vi proppede alle haller og sale på mere end 100 m2 og alle foreningernes medlemstal ind i et kæmpestort regneark. Gymnastiksale talte også med – men kun med en faktor 0,5, fordi der ikke er så mange, der kan bruge de små gymnastiksale. Regnearket viste så, hvor mange timer den enkelte forening kan få, hvis alle haller og sale i hele kommunen udnyttes,” forklarer Marlene Bjerre.
Visionen om at udnytte alle haller og sale fuldt ud er god, men også lidt svær i praksis, måtte man sande:
”Nogle faciliteter egner sig ikke til alle aktiviteter. Foreningerne har deres redskaber og rekvisitter, som kan være temmelig besværlige at flytte fra et sted til et andet - og så er der hele spørgsmålet om foreningens og fællesskabet sociale liv. Det er sjovere at lave foreningsaktivitet på steder med liv og mulighed for at hænge ud efter træning, end i gymnastiksale på skoler,” forklarer hun.
Data afliver usandheder
Resultatet af processen er nu, at lokalefordelingen i højere grad tager højde for, hvor mange medlemmer foreningerne har, og hvilken alder de har. Nogle foreninger har fået bedre lokaler og tider. Andre oplever, at de ikke har fået de faciliteter, de helst ville have, til alle deres aktiviteter.
”Når man lægger data på bordet, er der mere ro om halfordelingen. Foreningerne synes, det er fint at kende hinandens medlemstal – det afliver nogle af de fortællinger, de har om, hvor mange eller få spillere de andre foreninger har. Samtidig er de enige i, at børnehold skal have førsteret til de gode tider, og at udendørs idrætsgrene må nøjes med at få de tider indenfor, som andre ikke anvender,” siger Marlene Bjerre og tilføjer, at det nu i mindre grad er de foreningsledere, der råber højest, der får de bedste haltider.
Nu undersøger fritidsafdelingen hvordan billedet ser ud hos hver enkelt forening: Hvor stor en procentdel af deres tider ligger i deres yndlingsfacilitet?
”Data kan give vigtige informationer, men man skal huske at se på konteksten,” påpeger Marlene Bjerre. ”Hvis noget ser mærkeligt ud, er der nok en årsag. Vi havde f.eks. ikke fået registreret tre nye haller i Facilitetsdatabasen, og det rykkede hele billedet. Data er fine – men man skal stadig bruge sin fornuft. Og data er bedst som afsæt til en dialog,” siger hun.
Systemer taler ikke sammen
På Idrætsmødets sessioner om brugen af data i den offentlige forvaltning fremhævede flere deltagere, at det er en næsten uovervindelig udfordring, at systemerne ikke ’snakker sammen’. For eksempel registreres skolehallers tider i Aula, mens haller til fritidslivet registreres i andre systemer – og de kan ikke kombineres.
Samtidig er det forskelligt, hvor meget data der findes om brugen af de enkelte faciliteter i en kommune.
”De fleste kommuner ved, hvor meget hallerne er booket, og flere har også investeret i fremmødesensorer eller på andre måder lavet optællinger af den faktiske brug af faciliteterne. Men det bliver kompliceret, når data fra forskellige systemer skal kobles, fx mellem fremmødesensorerne og bookingsystemerne,” fortæller Marlene Bjerre.
”Der er stor forskel på, hvilke systemer kommunerne anvender til bookinger, medlemsindberetninger og udbetaling af tilskud. Så kommunerne har også svært ved at sammenligne deres data med hinanden,” siger hun.
Kommunerne har også udfordringer med at anvende data fra det centrale foreningsregister, blandt andet fordi CFR ikke registrerer medlemstal for alle folkeoplysende foreninger.
En afstemning ved Idrætsmødet viste, at de største udfordringer for kommunerne i forhold til at bruge data er at have ressourcerne, dvs. tid og kompetencer, og at få adgang til at anvende data.
Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd