450 børn er hjulpet ind i fritidsaktiviteter på to et halvt år
I Thisted Kommune har en fritidsguide vist sig at være en særdeles effektiv metode til at få sårbare børn og unge med i organiserede fritidsaktiviteter.
Af Jonna Toft, journalist
Nogle forældre ved ikke, hvordan de skal finde frem til et idrætshold, der passer til deres barn. Andre har ikke overskuddet til at finde lige netop den ønskede aktivitet. Mange har ikke penge til udstyr og kontingent. Nogle taler et andet sprog. Vejen til en fritidsaktivitet kan være lang og bumlet for nogle børn.
I Thisted Kommune har man haft en fritidsguide siden starten af 2022 til at hjælpe børn og unge på 6-18 år i gang med organiserede aktiviteter. Om det er keramik, billedskole, basketball eller spejder betyder ikke så meget; det vigtige er, at barnet kommer i gang med noget, det har lyst til, og at det kommer ind i et fællesskab.
På de godt to et halvt år, der er gået, har fritidsguiden hjulpet ca. 450 børn i gang med aktiviteter. Omkring 70 pct. af børnene er begyndt at gå til noget på fast basis – og efter seks måneder er 63 pct. stadig i gang, nogle med den samme aktivitet, andre er måske skiftet til en anden aktivitet.
”Ofte kender udsatte familier ikke til de muligheder, der er i deres lokalområde, både hvad angår viften af forskellige aktiviteter, og hvad angår mulighederne for økonomisk støtte,” fortæller fritidsguide Tom Klausen.
”De har brug for hjælp til at tage de første skridt. Uden en fritidsguide ville en del af de her børn ikke være startet med at gå til noget,” siger Tom Klausen, der har været fritidsguide, siden han i februar 2024 overtog jobbet efter Mogens Sørensen.
Mogens Sørensen supplerer:
”Det løfter trivslen, når en pige eller dreng kommer i gang med en aktivitet. De får nye venner, og de kommer til at føle sig som en del af et fællesskab. Når vi møder dem, er de glade, og forældrene er glade. Ofte kommer de selv og fortæller om, hvordan det går.”
Afhængige af bredt samarbejde
Thisted Kommune fik midler fra Socialstyrelsen til et 2-årigt projekt i 2022-23 om at etablere en fritidsguideordning. Målet var at styrke socialt udsatte børn og unge ved at lede dem ind i foreningslivet, hvor de kunne blive en del af et sundt fællesskab. En række andre kommuner indgik også i projektet.
I Thisted er ordningen blevet permanent, – for den virker.
”Vi kender jo ikke børnene på forhånd, så vi er dybt afhængige af, at skoler, familieafdeling, sundhedsklinik og andre instanser i kommunen spiller med,” fortæller Mogens Sørensen, der byggede samarbejdet op i satsningens første to år.
”Jeg inviterede mig selv på kaffe ude på skolerne, så de fandt ud af, hvad en fritidsguide kan bruges til. I praksis betyder det, at en lærer nemt kan henvise til fritidsguiden, når læreren møder børn eller familier, der gerne vil have hjælp til en fritidsaktivitet,” fortsætter han.
Barnet bestemmer tempoet
Den nuværende fritidsguide, Tom Klausen, møder en bred vifte af forskellige familier, både danske og udenlandske. De fleste forældre har ikke selv en baggrund i foreningslivet, og de ved ikke, hvordan det fungerer, og at trænere og instruktører for eksempel ofte arbejder mere eller mindre ulønnet.
Engang kom Tom ind hos en familie med en dreng, der frygtelig gerne ville spille fodbold. Familien gik hver dag lige forbi fodboldbanen og så alle drengene, der løb rundt – men de vidste ikke, hvordan de kunne blive lukket ind.
En vejledning kan nogle gange klares over telefonen og tage ti minutter. Men andre gange besøger fritidsguiden en familie flere gange, før man kommer afsted til det første møde med for eksempel en forening, fortæller Tom Klausen:
”Det er barnet, der bestemmer tempoet. Jeg kan for eksempel bede en dreng om at foreslå fem aktiviteter, han godt kunne tænke sig, hvis nu han skulle gå til noget. Så snakker vi lidt om dem, og måske er det kun tre af dem, han reelt gerne vil prøve. Jeg tager hjem og undersøger, hvordan mulighederne er for netop de aktiviteter, og ofte findes de – men familierne kender ikke til det,” siger han.
”Næste gang vi mødes, kan jeg vise ham de muligheder, der er, og måske aftaler vi, at jeg skal tage med ham til fx mountainbiketræning.”
Velkomsten er vigtig
Ude i foreningerne og på de kreative værksteder er fritidsguiden et kendt ansigt. Tom ringer altid først, hvis han har et barn med ud.
”Velkomsten er enormt vigtig, og efterhånden ved trænerne og underviserne, at jeg har et potentielt medlem med. De ved også, at de skal tage godt imod den nye og vise lidt hensyn. Det foregår meget håndholdt – jeg overdrager barnet til den voksne, der står for aktiviteten. Nogle gange følges jeg med barnet i bus ud til aktiviteten flere gange i træk,” siger han.
Indimellem kommer han hjem til en familie, hvor barnet ikke vil være med.
”Så snakker vi lidt, og så siger jeg, at dét sker der ikke noget ved. Jeg smutter bare igen, og måske er han eller hun klar om et halvt år. Så kender de mig lidt. Det kan også være, at der er andre børn i familien, som gerne vil gå til noget – og så tager jeg fat dér.”
Styrken er det håndholdte
Opgaverne er mange for en fritidsguide. Ud over at lokalisere forskellige aktiviteter og arbejde med at få barnet introduceret på en god måde, hjælper Tom Klausen med at søge penge til betaling af kontingent og udstyr fra kommunens forebyggelsespulje, og indimellem er han med ude i genbrugsbutikker for at finde fodboldstøvler, ketsjere eller andet udstyr.
”Styrken i denne ordning er, at det foregår så håndholdt. Det er brobygning – helt nede på jorden. Jeg er med til at give tryghed for barnet – og jeg er en slags ’lynafleder’. Hvis der er et problem, kan både barnet og træneren komme til mig,” siger han.
Generelt synes Tom Klausen og Mogens Sørensen, at foreningerne gør det rigtig godt i forhold til at modtage udsatte børn og unge. Men hvis de alligevel skal give et godt råd, er det, at man kan overveje at have en person i foreningen, som kun har til opgave at tage imod nye:
”En, der viser omklædningsrummet frem, viser hvor boldrummet og cafeteriaet er, og som sørger for, at der bliver lavet en buddy-ordning med en fra holdet. Det ville være en gevinst,” siger Tom Klausen.
Det fungerer godt, når foreninger er åbne for at sætte nye tiltag i gang, som kan tiltrække både de foreningsvante og de mere -uvante børn og unge:
”For eksempel har Thisted Gymnastik og Idrætskultur startet GunGames: Børnene løber rundt i naturen og leger computerspil med en smartphone i hånden. Det kan mange godt lide, og i de nye aktiviteter kommer vi ud over den dér frygt for, at man ikke er god nok, for de andre har heller ikke prøvet det så mange gange,” siger han.
”Hver gang et barn eller en ung kommer i gang med en fritidsaktivitet, er det en gevinst. Vi møder dem rundt omkring i foreningerne og på de kreative værksteder – de bliver gladere af det.”
Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd