Af Steffen Hartje, tidl. sekretariatsleder i Fritid & Samfund
(Artiklen er af ældre dato)
I min barndom var der et slogan som alle medlemmer lærte at kende i min lokale fodboldklub:
„Idræt gør drenge til mænd og mænd til drenge“. (Det var dengang fodbold kun var for drenge).
Sloganet var malet med store bogstaver på væggen i den hal, som klubben disponerede over, og var således ikke til at overse. Som barn skulle jeg lige tænke over den sidste del af det, før jeg forstod meningen – Hvorfor skulle mænd gøres til drenge? – inden ti-øren faldt, som vi sagde dengang.
Dette gamle slogan kunne stadig være den overordnede målsætning for al breddeidræt og for den sags skyld også for mange andre fritidsaktiviteter. Naturligvis med den opdatering, at det kommer til at rumme begge køn. Fordi det beskriver hovedelementerne i alle gode fritidsaktiviteter ved på den ene side at fokusere på deres opdragende funktion i forhold til børn og unge, og på den anden side betoner legens store betydning for alle uanset alder. Det er imidlertid ikke tilfældet. For selv om legen stadig er en afgørende drivkraft i al idrætsudfoldelse, er der, i takt med at samfundet har ændret sig, kommet andre overordnede målsætninger for
idræts- og motionsudøvelsen, der ikke så meget drejer sig om idrættens egenværdi, men hvilken betydning den har for folkesundheden. Nu er det ikke legen, der er den overordnede målsætning, men nødvendigheden af at have „Et sundt legeme i en smuk krop“, der har overtaget scenen.
At leve sundt og have en veltrænet krop er blevet et statussymbol, der gennemsyrer hele samfundet, og får selv børn i 12-13-års-alderen til at ønske at gå til styrketræning.
En sund livsstil er ikke mere noget, man vælger, men noget man får pålagt gennem den herskende kultur. Står man af sundhedsræset og ikke opfylder idealet om at have en veltrænet krop, risikerer man at falde både i forhold til andres agtelse og i forhold til sin egen selvagtelse, hvad der kan have alvorlige konsekvenser både for ens arbejds- og privatliv.
I en ny bog, „Forbandede Sunddom“1), beskriver Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i anvendt filosofi ved Københavns Universitet, de negative konsekvenser af denne sundhedstvang, der ikke mindst er et problem for den store gruppe, der ikke kan leve op til sundheds- og krops-idealet og derfor meget let kan blive marginaliseret.
Tidens mantra om en sund levevis gennem mere motion og bedre kost-vaner, der startede som en lystbetonet aktivitet (måske bortset fra de mange slankekure), er efterhånden blevet en tvangsmekanisme, som det kan være meget svært at sætte sig ud over, og som meget let kan stresse os, hvis vi ikke lever op til de mål, vi selv sætter os, eller som bliver pålagt os.
Det kan også være et problem, at kravene til motionsudøvelsen er
stigende. For ikke så mange år tilbage i tiden, da den første joggingkultur startede som en reaktion mod det ofte meget stillesiddende arbejde mange har i dag, var det nok at lunte lidt rundt i naturen eller i byens gader, men med tiden er kravene til motionsudøvelsen blevet større. Nu skal der løbes igennem, og strækningerne bliver længere og længere. I dag er der ikke noget opsigtsvækkende ved at løbe en halvmaraton eller en helmaraton, nu skal du gennemføre en ironman for at vække opsigt blandt vennerne. Hvad værre er, motionsudfoldelsen er blevet mere og mere resultatorienteret.
Cykelcomputere og løbeapps har gjort motion til et spørgsmål om, hvor hurtigt og hvor langt du bevæger dig. Via apps som Endomondo m.fl. konkurrerer du både med dig selv og med dine venner via nettet. Oplevelsen af at løbe med hovedtelefon og en app på mobilen, der hele tiden fortæller dig, hvor hurtigt eller langsomt du har løbet den sidste kilometer, kommer ofte til at dreje sig mere om resultatet af dit løb end om oplevelsen af at være ude i naturen. Tillader du dig at holde en kort pause for at studere noget interessant, vil appen hurtigt gøre dig opmærksom på, at du skal videre, hvis du vil holde tiden i forhold til sidste løbetur. Resultatet af brugen af motionsapps eller cykelcomputere kan derfor let blive stress i stedet for afslapning, og hvor blev legen af? Hvor er den barnlige glæde ved at bevæge sig og lege? Hvor er følelsen af at bare nyde øjeblikket uden at tænke på dagligdagens forpligtigelser og på, hvad der er sundt?
Lad os prøve en gang imellem at droppe de „digitale sladrehanke“ og i stedet fokusere på legen og glæden ved at bevæge sig rundt i naturen eller glæden ved fællesskabet i en idrætsforening: Idræt gør piger til kvinder og kvinder til piger!
Note 1)
Forbandede Sunddom
Af Morten Ebbe Juul Nielsen
Forlaget DreamLitt
162 sider, 249 kr.
ISBN: 978-87-7171-124-0