Sådan kom vi af med 25-års reglen

”Det var godt, vi kom af med 25-års reglen. Den gjorde ikke noget godt,” siger Jakob B. Slot, tidligere mangeårigt medlem af Foreningssamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune, der op gennem 2010’erne arbejdede målrettet på at få slettet 25-års reglen. Det lykkedes i 2019.

”I Videbæk G&U, som jeg er med i, betød 25-års reglen, at vores seniordamehold i gymnastik med 80 ældre kvinder kostede foreningen 66.500 kr i reduceret lokaletilskud. I Videbæk Badminton Klub delte de sig op i to foreninger, en for ungdom og en for seniorer over 25 år, for at undgå reducering i lokaletilskuddet. Det var spild af frivilliges kræfter,” siger han.

En meget brugt metode til at prioritere 

25-års reglen er aktuel de steder, hvor foreninger bruger egne eller lejede lokaler og ikke bare får stillet lokaler til rådighed af kommunen. Især i Jylland og på Fyn er der mange selvejende idrætsanlæg, viser en analyse fra Syddansk Universitets Center for Forskning i idræts, Sundhed og Civilsamfund.

Kommuner kan vælge at benytte 25-års reglen for at prioritere deres støtte: De kan vælge at give tilskud først og fremmest til de foreninger, der har mange børn og unge som medlem.

Reglen bliver brugt i ca. tre fjerdedele af kommunerne på lidt forskellig vis, men generelt er det sådan, at jo flere voksne over 25 år, der er i medlemskartoteket i en forening, jo mere barberes der i kommunens lokaletilskud til foreningen.

Dermed betyder 25-års reglen, at det mange steder ikke kan betale sig for foreninger at lave aktiviteter for voksne.

Uheldige konsekvenser

I Ringkøbing-Skjern Kommune er samtlige faciliteter undtagen ROFI-centret selvejende institutioner. 25-års reglen var skruet sammen sådan her:

• Hvis mere end 50 pct. af medlemmerne i en forening var under 25 år, fik foreningen godtgjort 68 pct. af lokaleudgifterne.
• Hvis 25-50 pct. af medlemmerne var under 25 år, fik foreningen godtgjort 40 pct. af lokaleudgifterne.
• Hvis mindre end 25 pct. af medlemmerne var under 25 år, fik foreningen godtgjort 20 pct. af lokaleudgifterne.

Desuden var der nogle særregler for fitness, rideskoler og foreninger med udendørsaktiviteter, fx løbeklubber.

Selv om kommunen faktisk gav mere, end loven siger, i lokaletilskud, havde 25-års reglen uheldige konsekvenser: 

”Foreninger var tilbageholdende med at lave aktiviteter for voksne, eller de delte sig i to foreninger. Det gjorde Videbæk Badminton Klub og Troldhede GIF, og måske flere andre,” fortæller Jakob B. Slot.

”Nogle steder sørgede man for, at det var hallen, der arrangerede voksenaktiviteter, i stedet for foreningen. Der var også vedvarende rygter om ’cigarkassemedlemmer’ – altså at foreninger ikke gjorde sig store anstrengelser for at registrere deres voksenmedlemmer.”

Årelangt pres gav resultat 

Foreningssamvirket pressede i flere år på for at Kultur- og Fritidsudvalget i kommunen skulle tage 25-års reglen op, og det lykkedes i forbindelse med kommunalvalget i 2017, hvor emnet blev et tema i valgkampen.

Udvalget udarbejdede et debatoplæg til kommunalbestyrelsen, der satte fokus på de problemstillinger, som reglen skabte; blandt andet, at ganske få nye medlemmer i en forening kunne være afgørende for, hvor meget der blev udløst i lokaletilskud, mens udgifterne til lokaler var de samme.

”Vi lagde vægt på i oplægget, at vi bliver flere ældre – og hvis ældre er aktive med idræt i foreninger, vil det kunne mærkes på sundhedsudgifterne. Ved at bruge flere penge på fritidsområdet, kunne man altså slippe billigere på sundhedsområdet,” siger Jakob B. Slot.

Foreningssamvirket indhentede også erfaringer fra andre kommuner, der havde afskaffet 25-års reglen (citat fra oplægget, red.):

• ’Kolding Kommune: Det medførte et ikke væsentligt behov for øgede midler til lokaletilskud.
• Randers Kommune: Kæmpe fordel motions- og sundhedsmæssigt. Medførte nye aktiviteter og en stigning på 2,4 mio. kr. i lokaleudgifter.
• Vejen Kommune: Medførte fokus på aktiviteter i stedet for på risiko for at miste tilskud.
• Viborg Kommune: Lettere at administrere og flere voksne aktive. Undgår ’Krumspring’.
• Aalborg Kommune: Aktivitetsfremmende og letter administrationen både for foreninger og kommunen.’

Greenfee-indtægter blev nøglen

Jonas Caben Iversen var fritidskonsulent i kommunen på det tidspunkt, og han husker, at han regnede på, hvor meget det ville koste at droppe 25-års reglen:

”Hvis vi blot slettede reglen, ville det føre til ekstra udgifter på 1,2 mio. kr.  I alt blev der givet lokaletilskud for 19,7 mio. kr. i 2017. Blandt andet ville områdets to golfklubber få et væsentligt større tilskud, og det var flere politikere skeptiske overfor,” forklarer han.

”Vi kunne se, at andre kommuner havde regler om, at golfklubber skulle tælle deres greenfee-indtægter med, så greenfee-udleje blev betragtet på lige fod med udleje af klubhuse. Det foreslog vi som en løsning på udfordringen med de markante stigninger til golfklubberne, og det var med til at gøre det politisk spiseligt at slette reglen. Nu blev det ’næsten billigt’ – de yderligere udgifter beløb sig til 3-400.000 kr,” siger han.

I dag er det sådan, at golfklubber med greenfee-indtægter modregnes med 25 pct. som fremleje, når de søger lokaletilskud.

Hvad der så skete

I december 2019 blev ændringerne vedtaget, og 25-års reglen var fortid i kommunen. Og samtidig satte kommunalbestyrelsen tilskudsprocenten op fra 68 til 75. Så det var glade dage for foreningerne.

”Vi var spændte på, hvad der ville ske,” siger Jonas Caben Iversen. ”Ville det vælte ind med nye voksenmedlemmer? Ville cigarkasserne blive åbnet, så der pludselig opstod ’nye’ voksenhold? Vi havde på fornemmelsen, at der indimellem blev fiflet lidt med tallene i nogle foreninger. Man registrerede mange børn og unge og få voksne. Ville der nu opstå nye aktiviteter for voksne og måske nye foreninger?”

Men der skete ikke særlig meget. De foreninger, der før havde delt sig i to, fandt sammen igen i én. Ellers gik alt stille og roligt som det plejede i foreningerne, og der opstod ikke de store ændringer på hverken børne- eller voksenmedlemstal.

”Jeg tror, det betød meget for de frivillige, at de ikke behøvede at stresse over, om de ville få det ene eller det andet beløb i lokaletilskud. Nu kunne de lave nye voksenhold uden at tænke på, om det ville koste dem penge. Og nu kunne de få registreret de små, lokale samlinger af voksne, der lige gik ned og spillede badminton en tirsdag aften. Det, jeg hørte, var, at det var en lettelse for de frivillige,” siger Jonas Caben Iversen.

Hvad kostede det så i øgede udgifter til lokaletilskud at fjerne 25-års reglen i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Mindre, end man regnede med. Men det eksakte beløb ligger hen i det uvisse, fordi afskaffelsen var en del af en større ændring af rammevilkårene for foreningerne, og tilskudsprocenten blev jo samtidig hævet fra 68 til 75 pct.

Jakob B. Slot siger:

”De kommuner, der stadig har 25-års reglen, kan kun være interesserede i at afskaffe den. Både for de frivillige i foreningernes skyld og for kommunens og folkesundhedens skyld. 25-års reglen resulterer i utryghed og uklare medlemstal, og den betyder, at foreningerne ikke får lavet alle de aktiviteter for voksne og ældre, som de gerne vil. Den er ikke til gavn for nogen.”