Hvad kan der forstås ved 'forpligtende fællesskaber'?

Fællesskaber kan styrke tillid og demokratiforståelse - men det er ikke alle fællessakber, der gør det. Bliv klogere på forpligtende fællesskaber her.

Folkeoplysning og fællesskaber er to begreber, der er tæt knyttet til hinanden. Uden et folk og folkelige fællesskaber giver det ikke mening at tale om folkeoplysning.

Omvendt behøver fællesskaber af forskellige typer ikke at være hverken demokratiske eller folkeoplysende. Der findes et utal af fællesskaber, der både kan være inkluderende og ekskluderende: Sociale fællesskaber, sproglige fællesskaber, grønne fællesskaber, beboerfællesskaber, politiske fællesskaber, frivillige fællesskaber, bandefællesskaber, faglige fællesskaber m.m.

Derfor er fællesskaber set ud fra et samfundsperspektiv ikke altid positive. Der eksisterer fællesskaber, der bygger på had til andre, der er kriminelle fællesskaber, udemokratiske fællesskaber osv.

På trods af det opfatter vi generelt fællesskaber som noget positiv. Det gør vi fordi, vi er sociale væsener, der kun har overlevet, fordi vi har hjulpet og samarbejdet med hinanden.

Hovedparten af os holder af at være sammen med andre mennesker og opsøger gerne andre bl.a. gennem deltagelse i foreningsaktiviteter. Mange holder af at gå i biografen, selv om de ofte kan se den samme film hjemme, men når man har oplevet noget samtidigt med andre, bliver den følelsesmæssige påvirkning meget stærkere, end hvis man oplever det samme alene.

Selv om vi i dag ofte har mere fokus på, hvordan vi adskiller os fra andre, frem for hvordan vi indgår i relationer med andre, har fællesskaber stadig en enorm betydning for os. Eksempelvis viser coronakrisen med al ønskelig tydelighed, hvor vigtige fællesskaber er. Nedlukningerne betød, at vi blev afskåret fra mange af de fællesskaber, vi normalt er en del af. Vi savnede den sociale kontakt og den bekræftigelse, der lå i dem, og vi havde behov for at være sammen med andre mennesker, fordi det virker stress-sænkende i fællesskab at få vendt de problemer, vi har.

Derfor kan vi slå to ting fast: De mange forskellige demokratiske fællesskaber, vi har her i landet, har stor betydning både for samfundet og for det enkelte individ, og at den danske folkeoplysningstradition ikke kan forstås, uden at den indtænkes i forhold til de folkelig fællesskaber, der findes både på lokalt og nationalt plan.

Derfor er det også logisk, at det fremgår af folkeoplysningslovens formålsparagraffer, at loven bygger på forpligtende fællesskaber og et aktivt medborgerskab:

§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

Det bliver præciseret yderligere: 

§ 14. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse
og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Hvad er et forpligtende fællesskab?

De folkeoplysende aktiviteter skal dermed tage udgangspunkt i en fællesskabstænkning, der som forudsætning har, at der er tale om fællesskaber, der bygger på demokrati bl.a gennem en foreningsstruktur, og som skal bidrage til at udvikle engagerede medborgere. Men hvordan kan man mere konkret forsøge at definere, hvad der i lovens forstand kan forstås som et “forpligtende fællesskab”.

Hvis en forening skal bidrage til at udvikle et forpligtende fællesskab på et hold, er der for mig at se fire centrale elementer, man kan forholde sig til:

• At udvikle en fællesskabsfølelse på holdet.
• At hjælpe med at sikre, at deltagerne er forpligtet over for hinanden.
• At tydeliggøre, at foreningen er demokratisk i sin opbygning, og at deltagerne har indflydelse på den
  måde foreningen og holdet fungerer på.
• At bidrage til at skabe tillid til hinanden blandt deltagerne.

Fællesskabsfølelse udvikles ved at appellere til deltagernes iboende fællesskabstrang. Vi har behov for, som de sociale væsener, vi er, at være sammen med andre. Hvis du deler dine bekymringer og problemer med andre, føles de ikke helt så påtrængende. Tilsvarende forstærkes glæden over noget, der er gået godt, hvis oplevelsen deles med andre. Det skyldes, at når vi oplever nogle følelser simultant med andre, bliver vi bekræftet i, at man føler det samme, og er man gået igennem den samme følelseskurve samtidig, opstår der meget stærkere følelser, end hvis man har været alene om oplevelsen.

Forpligtigelsen over for hinanden kan styrkes ved at skabe fælles oplevelser, hvor deltagerne lærer hinanden bedre at kende og derved begynder at følge med i, hvordan de andre har det, og om nødvendigt også hjælper hinanden.

Skal styrke demokratiforståelsen

Forpligtigelsen overfor hinanden er tæt forbundet med det tredje element i udviklingen af et forpligtende fællesskab: Demokratiforståelsen. Foreningen skal medvirke til at styrke demokratiforståelsen blandt deltagerne, således at alle retter ind efter de beslutninger, der træffes i fællesskabet, selv om de ikke altid er enige i beslutningerne - fordi de er truffet på et demokratisk grundlag. Enten ved en direkte forhandling/afstemning eller gennem det repræsentative demokrati.

Det er desuden en foreningsopgave at forklare, hvordan deltagerne har indflydelse på foreningens drift og prioriteringer, således at demokratiforståelsen både gælder det “lille demokrati” (det enkelte hold) og “det store foreningsdemokrati” (foreningens ledelse).

Det er her de folkeoplysende fællesskaber adskiller sig fra andre typer af fællesskaber, der er mindst lige så forpligtende: For eksempel det fællesskab, der eksisterer i rockergrupper og gadebander. Derfor er det godt, at det ved seneste revision af folkeoplysningsloven blev præciseret, at en forening skal være demokratisk opbygget for at kunne opnå støtte eller få lokaler/faciliteter stillet til rådighed.

Foreningsaktiviteter kan styrke tilliden

Tillid til hinanden udvikles i takt med at deltagerne lærer hinanden bedre at kende. I et fællesskab skal man kunne stole på hinanden og ville hinanden det godt, og der skal være tillid til, at de vedtagne demokratiske beslutninger føres ud i livet.

I Danmark har vi generelt stor tillid til hinanden og til de forskellige samfundsinstitutioner, fordi vi allerede som børn lærer, at vi som udgangspunkt kan stole på andre. Du forventer ikke at blive snydt af andre mennesker, selv om det sker en gang i mellem. En sådan tillid til hinanden findes ikke i ret mange andre lande, men tillid kan altid udvikles, så der skabes mere af den, eller den kan begrænses, hvis der er for mange, der ikke lever op til at have andres tillid. Det er derfor en vigtig foreningsopgave at bidrage til udvikling af tillid mellem deltagerne, enten gennem selve aktiviteten eller efter den, f.eks. ved sociale aktiviteter.

Skema til analyse af fællesskaber

Hvordan man kan bedømme, i hvor høj grad en folkeoplysende foreningen lever op til lovens ånd/intentioner om, at den skal bidrage til at styrke et forpligtende fællesskab og et aktivt medborgerskab? 

Det kan nedenstående skema bidrage til at besvare. Skemaet tager udgangspunkt i, hvad der sker uden for selve hovedaktiviteten på et hold.

Skemaets 5 trin starter nederst med Trin 1, et tænkt eksempel på, hvordan en aktivitet ikke på nogen måde lever op til lovens intentioner. Trin 1 er kendetegnet ved, at deltagerne kommer og deltager i en aktivitet uden at have personlig kontakt til andre, hverken før, under eller efter aktiviteten, bl.a. fordi der ikke er rum, hvor deltagerne kan mødes med hinanden. Der kan eksempelvis være tale om en fitnessaktivitet, hvor deltagerne kommer med høretelefoner på, træner og straks forlader stedet igen efter træningen. 

På trin 2 er der mulighed for, at deltagerne kan mødes, fordi der er rum til formålet (eksempelvis en cafe), men foreningen gør ikke noget aktivt for, at det sker. Den gør heller ikke noget aktivt for at styrke fællesskabsfølelsen på holdet efter aktiviteten, så deltagerne lærer hinanden bedre at kende. Den forsøger heller ikke at inddrage dem i den demokratiske styring af foreningen eller at styrke den gensidige forpligtigelse på holdet ved at skabe fælles oplevelser efter den primære aktivitet.

Først på trin 3 og opefter kan man tale om, at foreningen bidrager til udviklingen af forpligtende fællesskaber og et aktivt medborgerskab.

Hvis det skal give mening at tale om forpligtende fællesskaber og et aktivt medborgerskab i relation til folkeoplysningsbegrebet og de intentioner, der er i folkeoplysningslovens målsætninger, skal en forenings aktiviteter gerne være på mindst niveau 3.

(Artiklen er redigeret i december 2024.)