Aktivitetstilskud jf. kap. 5 i folkeoplysningsloven

En kommune skal yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år, som foregår i godkendte foreninger. Den kan også yde tilskud til aktiviteter for voksne.

En forening skal være godkendt som en folkeoplysende forening jf. godkendelsesbetingelserne i folkeoplysningsloven for at kunne modtage aktivitetstilskud.

Hvad siger loven?

Jf. §15 i folkeoplysningsloven skal kommunen yde tilskud til børn og unge under 25 år, idet der henvises til §1 og §14, som beskriver, hvad formålet er med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. En forening, som ydes tilskud, skal opfylde formålsparagraffen.

Kommunen har også mulighed for at yde tilskud til aktiviteter for personer over 25 år, men der er her tale om en kan-bestemmelse.

Satsen bestemmes lokalt

Der er ikke i loven defineret en sats for tilskuddet, og ej heller hvad aktiviteter dækker over. Der kan derfor
fastlægges forskellige satser alt efter aktivitetens indhold og funktion.

Den enkelte kommune kan ud fra kommunens demografi og andre lokale forhold selv bestemme, hvordan aktivitetstilskuddet skal sammensættes, og hvilken økonomi der skal følge med tilskudsmodellen.

Hvordan kan tilskuddet administreres

Et aktivitetstilskud kan f.eks. være: Medlemstilskud, grundtilskud, administrationstilskud, tilskud til uddannelse, tilskud til trænerlønninger, tilskud til materialer, tilskud til lejrture, transporttilskud m.m.

Det er den enkelte kommune, der selv fastsætter sit tilskud, og hvad der ydes tilskud til, ud fra de lokale forhold.

I forbindelse med Fritid & Samfunds kurser har vi spurgt kursisterne, om aktivitetstilskud helst skal være nemt at administrere for foreningerne, eller om det skal være retfærdigt. Et enstemmigt svar var: Nemt at administrere.

Det nemmeste vil være at yde et medlemstilskud udregnet på baggrund af foreningernes medlemstal, og lave et sæt regler, hvor foreningerne selv må forvalte tilskuddet og anvende det til alle aktiviteter, som kan relatere sig til arbejdet med børn og unge under 25 år. En sådan model vil være nem for foreningerne at administrere: Der skal kun sendes en ansøgning med ganske få oplysninger. Tilskuddet kan også sættes i forhold til foreningens samlede kontingentindbetaling.

Nogle kommuner arbejder med en model, hvor medlemstilskuddet er et fast beløb pr. år pr. medlem under 25 år. Det giver foreningerne en vished om, at tilskuddet pr. medlem er det samme hvert år. Samtidig er det dog en budgetmæssig udfordring for kommunerne, idet det samlede tilskud ikke kendes nøjagtigt ved budgetlægningen. Ifølge de kommuner, som har denne model, er det ikke umiddelbart et problem, idet udsvinget i antallet af medlemmer er relativt lille og kan klares ved en almindelige budgetjustering i løbet af budgetåret.

Tilskud, som gives til foreningernes egen disposition, skal ydes efter objektive kriterier og udbetales ratevis forud, eventuelt som a conto.

Tilskud til specifikke formål

En tilskudsmodel alene baseret på medlemstal vil ikke umiddelbart være helt så retfærdig som andre modeller, idet foreninger med samme medlemstal vil modtage det samme i tilskud uanset foreningens aktivitetsniveau (rejser, ture, trænerudgifter, materialeudgifter, udgifter til transport m.m.). Ved andre modeller, hvor der tages udgangspunkt i disse parametre, vil det være muligt i højere grad at differentiere tilskuddet alt efter den enkelte forenings aktivitetsniveau.

Ydes der tilskud til specifikke formål, skal tilskuddet anvendes til disse formål. Tilskuddet kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt.

Det er vigtigt at se på de lokale forhold, når en tilskudsordning skal strikkes sammen. Er der f.eks. særligt behov for at få dækket transportomkostninger, eller er trænerudgifter en vigtig del af foreningernes udgifter? Det skal samtidig overvejes, at hvis der skal ydes tilskud til trænerudgifter, skal f.eks. spejderne så kompenseres med et tilsvarende tilskud?

Overvejelser om aktivitetstilskud

Ved fastlæggelse og eventuelt revidering af tilskud til aktiviteter vil der opstå en række spørgsmål. Listen her er ikke udtømmende, men det er nogle af de emner, vi er stødt på i forbindelse med kurser mv., og som bør gennemtænkes:

• Hvilke lokale forhold skal indgå i tilskudsmodellen?
• Hvordan kan foreningerne tages med i udviklingen/revideringen af en tilskudsmodel?
• Skal der ydes tilskud til personer over 25 år, evt. aldersopdelt?
• Skal tilskuddet være et fast beløb pr. medlem under 25 år?
• Skal tilskudsordninger være enkle og nemme for foreningerne at arbejde med, således, at tilskuddet ligger hos foreningen til egen disposition?
• Hvordan kan en enkel tilskudsmodel strikkes sammen?
• Skal tilskuddene være mere specifikke og gå til flere forskellige tilskudsområder, som skal afregnes
  hver for sig?
• Hvilke tilskudskategorier skal medtages?
• Skal der afsættes midler til særlige tiltag, f.eks. handleplaner i en fritidspolitik og eller andre
  politikker?
• Skal der stilles krav til anvendelse af aktivitetstilskuddet - at der f.eks. kan udbetales større
  tilskud, hvis foreningen varetager særlige opgaver?
• Kan aktivitetstilskuddet og lokaletilskuddet til børn og unge kombineres?
• Hvordan kan partnerskaber indgå som tilskudskriterium?
• Skal der ydes særligt tilskud til forskellige aldersgrupper, f.eks. 7-11-årige og 13-17-årige?
• I hvilken form skal tilskuddet afregnes?

Dette er blot nogle af de overvejelser, som kan indgå i arbejdet med en tilskudsmodel. 

(Artiklen er redigeret i december 2024)