Kursus om lokaletilskud og anvisning af lokaler - Roskilde Colourbox
Information
  • 18-03-2025
  • 10.00 - 15.00
  • Roskilde Kongres- og Idrætscenter
  • 1595 kr. (for medlemmer)
    1995 kr. (for ikke-medlemmer)
    Rabat: 15 pct., hvis min. 3 personer deltager fra samme medlems-organisation. Pris: 1355,75 kr.
    Kurset er inkl. forplejning.
  • Tilmeldingsfrist:
    3. februar 2025

Tilmelding
Tilmeld dig senest 3. februar 2025

Kursets indhold:

Hvordan håndterer kommuner lokaleanvisning og lokaletilskud til folkeoplysende aktiviteter i foreninger og aftenskoler? Det kan du få svar på ved dette kursus, der dykker ned i de centrale regler og praksis omkring lokaleanvisning og lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven.

Kurset giver dig viden om, hvordan kommunen arbejder med at anvise lokaler og uddele lokaletilskud til foreninger, aftenskoler, spejder korps og andre folkeoplysende aktører.

Vi kommer ind på både de lovgivningsmæssige rammer og de praktiske udfordringer, som opstår i arbejdet med lokaleanvisning og tilskud, samt hvordan kommuner kan prioritere og træffe beslutninger på området. Der vil være plads til at diskutere konkrete eksempler og dilemmaer fra deltagernes hverdag.

På kurset kommer vi blandt andet omkring disse emner:

  • Anvisning af lokaler efter folkeoplysningsloven og efter kommunalfuldmagten
  • På hvilke områder kan kommunen selv fastsætte retningslinjer?
  • Hvad skal et ’egnet’ lokale leve op til?
  • Lokalefordelingsregler: Hvem skal prioriteres, og hvad kan kommunen prioritere imellem?
  • Hvem har kompetencen til at tage beslutninger: Hvad skal i folkeoplysningsudvalget, og hvad skal op i kommunalbestyrelsen?
  • Samarbejdet mellem forening/aftenskole og kommune
  • Beregning af lokaletilskud, herunder: Hvad kan der gives tilskud til
  • Hvornår kan lokaletilskud nægtes
  • Den gode sæsonfordeling
  • Sondringen mellem kommerciel og folkeoplysende aktivitet.

Målgrupper:

Medlemmer af folkeoplysningsudvalg og andre §35.2-udvalg
Medarbejdere i kommuners fritidsafdelinger, der arbejder med lokaleanvisning og tilskud
Medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i aftenskoler/voksenundervisning
Medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i idrætssamvirker, spejdersamvirker, korps, kulturelle samråd mv.

Undervisere:

Kai Raun og Søren Gøtzsche: Erfarne undervisere med dybdegående viden om folkeoplysningsloven og kommunernes arbejde med lokaleanvisning og tilskud.

Tilmelding:

Find tilmeldingslinket i boksen øverst på siden.
Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Ret til ændringer forbeholdes.