Hvorfor kan tomme faciliteter ikke benyttes i skoletiden?

Hvorfor kan tomme faciliteter ikke benyttes i skoletiden?

Idrætsfaciliteter, der bruges af skoler, har masser af ledig tid i skoletiden – men aftenskoler og andre har svært ved at komme ind. Et nyt speciale har undersøgt årsagerne og giver gode råd.

Tomme faciliteter i skoletiden Frederiksbergs mest eftertragtede idrætsfacilitet har en benyttelse på max. 70 pct i timerne frem til kl. 15. Derefter er benyttelsen næsten 100 pct., viste Mark Skovbye Eg Østergaard på Idrættens Branchedage.

Der er masser af ledig tid i kommunale idrætsfaciliteter dedikeret til skoleidræt, men én ting er at have data, der viser det – noget helt andet er at bringe den ledige tid i spil og udbyde tiderne til andre, f.eks. aftenskolers bevægelseshold eller foreningers ældreidrætshold.

På Idrættens Branchedage i Vejen i november 2024 fortalte Mark Skovbye Eg Østergaard, cand.scient. i idræt og sundhed, om sit speciale, hvor han dykker ned i de barrierer, der er på spil, når det handler om at udnytte tomme/ledige tider i kommunale idrætsfaciliteter, som skolerne får stillet til rådighed.

Mark Skovbye Eg Østergaard har undersøgt udnyttelsen af tre faciliteter på Frederiksberg – en selvejende og to kommunale faciliteter. Efter kl. 15 er udnyttelsen næsten 100 pct. i faciliteterne, men før kl. 15 ligger den på 30-60 pct., afhængig af årstiden.  Der burde altså være god mulighed for, at nogle af de aktører, der mangler et sted at være, kunne komme ind i hallerne – også uden at det går ud over idrætsundervisningen på skolerne.

”Der er en stærk kultur for, at i skoletiden skal skolen have fuld mulighed for at bruge hallen, og skolerne kan tage det for givet. Min anbefaling er, at man arbejder med at skabe viden om de grupper, der også gerne vil ind i faciliteten i skoletiden, for ofte kender skolelederen simpelthen ikke de grupper, der står og tripper for at komme ind,” sagde Mark Skovbye Eg Østergaard.

Rent praktisk er det en fordel for idrætslærerne, at de kan benytte hallen, når de vil. Der er brug for et system, der gør det let for idrætslærere både at booke og at afbooke tider i hallen med forholdsvis kort varsel, påpegede han.

”Som det er nu, aflyser en skole ikke tider i hallen. Hallen står bare tom. Men lærerne skoles heller ikke i, at de skal afbooke en tid, hvis de f.eks. lægger undervisningen et andet sted,” sagde han.

Han rådede til, at kommuner ud over at formidle viden om de grupper, der har brug for en facilitet i skoletiden, også arbejder med at skaber et stærkere incitament for, at skolerne skal afbooke tider i faciliteterne, når de ikke har brug for dem.

”Det gratis at blive væk, som det er nu. Resultatet er masser af tomme haller/idrætsfaciliteter i skoletiden. Det er ikke en bæredygtig udnyttelse. Faciliteterne kunne give mere offentlig værdi, hvis de blev brugt mere. Det er et problem, når der er andre, der gerne vil ind,” sagde han.

"Vi tager hallen for givet"

”Jeg tror bare, at vi har en tilgang til det: Når ja, men det er vores tid, på det tidspunkt. Der er ikke nogen, der tænker: så er der nogle andre, der kan bruge hallen. Det er der ikke. Vi tager det nok lidt for givet: Det er vores tid, og når vi ikke kommer, så kommer vi ikke. […]”

(citat fra en skoleleder i Mark Skovbye Eg Østergaards undersøgelse af booking og benyttelse i tre faciliteter på Frederiksberg.)

Se oplægget

Du kan se Mark Skovbye Eg Østergaards oplæg 'Når data møder virkeligheden. Ledig tid i skoletiden og idrætslokalernes praktiske anvendelse.' hos Idrættens Branchedage.