Folkesundhedslov: Idrætssektoren vil gerne inddrages

I 2026 får danskerne en ny folkesundhedslov som en del af Sundhedsreformen, der blev vedtaget i november. I idrætssektoren er interessen stor, for en folkesundhedslov kan åbne for nye muligheder og samarbejder. Men der er også stor usikkerhed om, hvad folkesundhedsloven egentlig vil føre til. Det kom frem på et webinar hos IdrætsPlatformen 4. februar.

Folkesundhedslovens formål er at ’styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af velfærdsområder og sikre alle borgere gode forudsætninger for at leve et godt og langt liv’.

Behovet for mere og bedre forebyggelse er opstået, fordi befolkningen bliver ældre og lever flere år med sygdom, samtidig med at det bliver vanskeligere at få sundhedspersonale nok til at tage sig af de mange ældre.

Desuden er der en udbredt ulighed i sundhed i Danmark: De dårligst uddannede lever 6 år kortere end dem, der har længere uddannelser. Uligheden ses også geografisk, hvor nogle kommuner er belastet af en tung socioøkonomi. Denne ulighed skal folkesundhedsloven forsøge at komme til livs.

Inddrag de andre KRAM-faktorer

Folkesundhedsloven vil primært komme til at gælde kommunernes arbejde, og der er afsat 250 mio. kr., som skal ud til kommunerne, fortalte Christina Bjørk Petersen, forperson for Dansk Selskab for Folkesundhed, på webinaret. Hun deltog sammen med bestyrelsesmedlem samme sted Jan Andersson, der til daglig er specialkonsulent i Sund By Netværket.

Loven vil have fokus på tværgående indsatser, monitorering af data, en høj grad af frihed for kommunerne og inddragelse af civilsamfundet, boligforeninger, private virksomheder mv. Desuden bliver der fokus på tilgængelighed og differentiering af tilbud.

”Arbejdet med lovgivningen er i gang, og det er nu, I som aktører kan byde ind og vise, at I er relevante, når det handler om at arbejde med sundhed i befolkningen,” sagde Jan Andersson. Han råder til, at man skriver debatindlæg i medierne, deltager i høringer om folkesundhedsloven og giver konkrete anbefalinger til politikerne.

Jan Andersson pegede også på at strukturelle tiltag inden for KRAM-faktorerne – altså kost, rygning, alkohol og motion - i idrættens verden vil have stor betydning for folkesundheden. Derfor vil det være en god ide, om idrætsaktørerne udvider fokus til også at have nogle af de emner med, for eksempel ved at sørge for sund kost i idrætsfaciliteterne.

”I Dansk Selskab for Folkesundhed vil vi meget gerne i dialog med idrætssektoren, så vi sammen kan råbe politikerne op,” sagde Christina Bjørk Petersen efterfølgende.

Bekymret for automatfokus på foreninger

Henrik H. Brandt fra IdrætsPlatformen udtrykte, som flere andre, en bekymring for, at kommuner og politikere vil rette fokus ensidigt mod foreningslivet, når de tilrettelægger lovgivningen. Kun 29 pct. af de voksne danskere er bevægelsesaktive i en forening, viser den store måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse.

”Hvis man kun satser på idrætsforeninger som dem, der skal aktivere danskerne, får man bare mere af det samme. Det får ikke nødvendigvis flere danskere til at være aktive,” sagde Henrik H. Brandt.

”Idrætsorganisationerne ser naturligt nok folkesundhedsloven som en stor mulighed, men det er vigtigt, at politikere og kommuner er opmærksomme på, at idrætssektoren har en stor bredde. Der er virkelig mange aktører, der gerne vil samarbejde,” sagde han og nævnte blandt andet proaktive idrætsfaciliteter, aftenskoler, private idrætsudbydere og en række mindre organisationer.

Aftenskolerne har bl.a. succes med at aktivere mennesker med forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser. Fitnesscentre er gode til at aktivere indvandrere og efterkommere. Begge grupper ses ikke i særlig høj grad i foreninger, viser ’Danmark i Bevægelse’.

Norge har fortsat udfordringer

I Norge har man haft en ’folkehelselov’ siden 2012. Den har forbedret koordineringen af folkesundhedsarbejdet på tværs af sektorer og myndigheder, og den har forpligtet kommunerne til at udvikle sundhedsfremmende strategier på tværs af politikområder.

”Loven har givet sundhedsfremme et mere selvstændigt fokus. Dataindsamling og monitorering af folkesundheden er forbedret, og der bliver nu udarbejdet sundhedsprofiler på borgerne i alle kommuner. Men der er også uløste udfordringer,” fortæller Christina Bjørk Petersen.

”Der er f.eks. ikke en systematisk monitorering af data, og der er ikke etableret et effektivt tværsektorielt samarbejde på tværs af departementer. Silotænkningen mellem stat, regioner og kommuner er der stadig, så Norge har fortsat noget at arbejde med. I Danmark skal vi stå på skuldrene af Norges arbejde, så vi lærer af deres erfaringer og ikke kommer til at lave de samme fejl,” siger hun.

Tæt samarbejde er essentielt

I Dansk Selskab for Folkesundhed peger man på, at folkesundhedsloven er et skridt i den rigtige retning, men der bør være større ambitioner for forebyggelse.

”Der er brug for et mere forpligtende fokus, som skaber sammenhæng mellem nationale, regionale og kommunale indsatser. Vi ved jo, at forebyggelse betaler sig. Forskningen viser, at hver krone, der investeres i forebyggelse, kan give flere gange igen i form af reducerede sundhedsudgifter og øget livskvalitet,” siger Christina Bjørk Petersen.

”Idrætsaktørerne kan spille en afgørende rolle i at fremme folkesundheden, men de kan ikke – og skal ikke - løfte opgaven alene. Det kræver et tæt samarbejde mellem kommuner, private aktører, sundhedsvæsnet og civilsamfundet at sikre, at flere befolkningsgrupper bliver aktive,” påpeger hun.